Ufarvet strikket uld

Vores ufarvede kvaliteter i strikket uld er lavet af 100 % uld. Her får den strikkede konstruktion lov til at træde frem, hvilket giver materialet en blødere og mere smidig karakter.

Ligesom vores øvrige kvaliteter i strikket uld strikkes tøjet del for del – forstykke, bagstykke og ærmer – og samles derefter til et færdigt stykke tøj. Vi arbejder med forskellige masker, strukturer og strikkemønstre afhængigt af, hvilken funktion og hvilket udtryk vi ønsker at skabe.

Det, der adskiller denne kvalitet, er, at ulden er helt ufarvet. Farven kommer udelukkende fra fårenes egne naturlige nuancer, og ved at blande forskellige uldtoner kan vi skabe forskellige udtryk, samtidig med at materialet bevarer sin mest naturlige tilstand.

Resultatet er en naturlig og alsidig kvalitet, hvor uldens karakter tydeligt træder frem.

Vi bruger kun mulesingfri, ufarvet uld og Bluesign®-certificeret garn.